Tunge ydervægge er af murværk eller beton, pladsstøbt eller opbygget af præfabrikerede elementer. Bærende, murede ydervægge består altid af massivt murværk – ikke-bærende som regel også, men kan som gavle af ringe udstrækning være opført som hule mure med faste binderkolonner.

Ydervægge af pladsstøbt beton forekommer sandsynligvis kun som bærende.

Når ydervægge af beton er opbygget af elementer – enten som sandwich-konstruktioner eller efterfølgende beklædte (f.eks. med skalmur) – forekommer de både som bærende og ikke-bærende.

Under alle forhold indgår tunge ydervægge som stabiliserende elementer i bygningens konstruktion til forskel fra lette ydervægge.

Lette ydervægge er ikke-bærende, og deres last overføres via etageadskillelserne til de bærende dele. Sådanne vægge er opbygget som træskelet, men kan også forekomme udført af tyndere murværk eller letbeton i de faste partier. Op mod årtusindeskiftet fremkom lette ydervægge, som næsten kun består af glaspartier.​

Murværk

Murværk er det mest anvendte i etagebyggeri fra perioden 1850-1960

Murede facader er opført med stigende tykkelse top mod bund, alt efter hvornår det er bygget, og gældende lovgivning er vægtykkelsen i øverste etage typisk 1-1½ stens væg. I etagerne under stiger tykkelsen med ½-sten enten etagevis eller pr. 2 etager.

Ud for trapperum forekommer facadevægge med mindre tykkelse, fordi mellemreposer bæres af tværvægge og derfor ikke belaster ydervæggen.

Brystninger og piller under og mellem vinduerne er fra ½-1stens tykkelse.

Trempelmure i tagetagen er i almindelighed 1-stens tykke, de kan dog være kraftigere i forbindelse med ud muring af større gesimser, for at danne en ballast.

Murede og ikke-bærende ydervægge er typisk ende- eller gavlmure. De er i det tidlige byggeri placeret i skel eller så tæt på, at de fungerer som brandmure, altså uden større åbninger, vinduer eller døre.

Afhængig af lokale forhold kan ende- eller gavlmure være opført hule og med faste bindere, men i reglen kun som vægge af mindre størrelse og efter dispensation.

Overlukning af vindues- og dørhuller er i det tidlige byggeri foretaget med murede buer eller stik til bæring af det overliggende brystnings-parti. Det bagved liggende murværk er båret af murplanker af træ med en tykkelse af ca. 5 cm, svarende til et skiftes højde

Kilder: Dansk Byggeskik