Etageadskillelser er enten udført som bjælkelag eller som dækskiver af beton.
De forskellige typer af etageadskillelser er ens opbygget, uanset om bygningen har langsgående eller tværgående bærende vægge. Forskellen er alene at finde i samlingen med sådanne vægge.
Bjælkelag med bjælker af træ eller jern er i princip ens opbygget og med træ som overvejende sekundært materiale: gulv-, indskuds- og forskallingsbrædder.
Bjælkelag af jernbjælker findes også udfyldt med murværk (kappedæk) eller beton.
Dæk af jernbeton er enten massive plader støbt på stedet eller skiver bestående af præfabrikerede, større elementer.
Betondæk kan også være opbygget af mindre enheder med fx huldæk som bliver monteret og efterfølgende sammenstøbt på stedet.
Betondæk
Modsat bjælkelag er det bærende element her en plade.
Opstilling af indvendige, ikke-bærende skillevægge er derfor ikke forbundet med supplerende konstruktive elementer. Det kan ske ensartet og overalt.
Vandtætte gulvbelægninger (baderum) er opbygget direkte på beton-dækket– evt. uden fugtstandsende membran i de tidligste udgaver, hvor terrazzo-belægningen var almindelig og blev betragtet som helt tæt.
Lofter er i reglen påført et pudslag ved såvel pladsstøbte, massive dæk som ved hulstenskonstruktioner på grund af de unøjagtigheder, der er sammenhængende med arbejder udført på en byggeplads.
Først med fremkomsten af egentlige, præfabrikerede dækelementer støbt på fabrik og med brug af stål forme, kunne pudsning af lofter undgås.
Bjælkelag
Bjælker er normalt tømmer med kvadratisk tværsnit – evt. lidt højere end bredt – og oplagt med en indbyrdes gennemsnitlig afstand på lidt under 1 meter. Ikke under 1½alen svarende til 94cm, og maks 1 3/4alen (110cm)
Det etageadskillende bjælkelag i boligbyggeriet består af gulv, indskud og loft.
Gulvbrædder er samlet med fer og not, og har sædvanligvis en tykkelse på knapt 3 cm.
Mellem bjælkerne er anbragt (indskudt) et bræddelag af 2,5 cm tykkelse, som enten hviler i noter i bjælkesiderne eller på påsømmede lægter.
På dette bræddelag er udlagt et 5 cm tykt lerdække, der oprindelig skulle tjene som brandhæmmende foranstaltning. Med indførelsen af lukkede ildsteder, senere centralvarme og elektrisk belysning blev indskuddet tillagt andre funktioner (varme- og lydisolering), og lerlaget blev ofte erstattet af andre materialer.
På bjælkelagets underside er opsat brædder af ca. 2 cm tykkelse med en indbyrdes afstand af ca. 1 cm og beklædt med rør(væv), hvorpå der er pudset.
Ved bjælkelag over kældre er der sædvanligvis blot opsat rør og pudset direkte på indskudsbrædderne, når kælderen alene skulle tjene til opbevaring.
