Mekanisk konstruktion som bruges til at løfte og flytte (tunge) genstande med på en byggeplads, i en fabrikshal el.lign., og som fx er udformet som et drejeligt tårn der foroven har en tværgående arm med et motordrevet hejseværk

Eksempler på byggepladskraner

I det følgende er beskrevet de meste anvendte krantyper inden for den danske bygge- og anlægssektor.

Tårnkraner

Den mest anvendte form for kran på byggepladsen er tårnkranen. De kan opstilles som tårndrejekran stationært på et betonfundament, forsynes med bogie (drejelig undervogn) og gøres skinnekørende, eller de kan opstilles inde i bygningen og klatre op gennem etagerne i takt med, at byggeriet skrider frem. Tårndrejekraner kan have flere forskellige udformninger.

Tårnkraner

Tårnkranen ankommer til byggepladsen adskilt i mindre elementer. Kranen samles og monteres af specialister med hjælp af en mobilkran. Ofte vil anstillingen kræve en indsats på 12-15 manddage med mobilkranassistance. På grund af udliggeren har tårnkraner et meget højtliggende tyngdepunkt. Det er derfor vigtigt, at de opstilles på et meget nøjagtigt vandret, bæredygtigt, vel drænet underlag, der ikke giver sætninger. Stationære kraner tilstræbes en absolut central placering.

Bærevne 180tm, indtil 20m./ 10t.- 60m./ 2.3t.

Semimobile tårnkraner

Semimobil kran er sammenklappet under transport. Efter ankomst til byggepladsen kan en montør og en kranfører rejse kranen på ½-1 dag ved hjælp af kranens eget motorspil.

Semimobilkran

             Eksempler på data for semimobile kraner

 EnhedLiebherr 22SELiebherr 42KLiebherr MK45 
Aktionsradius, max25,5/3627 
Max. Last:     
2-part wire2 
4-part wire46 
Ved max. aktionsradius0,91,11,7 
Kroghøjde, max ved vandret bom26 

Mobilkraner og autokraner

Mobilkraner med gitterbom udfører den vandrette transport af byrden ved enten at køre eller ved at hæve/ sænke bommen. Kranen kræver et ret stort råderum for at kunne udføre opgaverne. Der kan på denne krantype monteres forskelligt udstyr, fx en mægler, så kranen kan fungere som rammemaskine, eller der kan monteres en grab eller en skovl, så kranen kan fungere som gravemaskine. Efterhånden er mobilkraner med gitterbom i stort omfang afløst af kraner med teleskopbom. Bommen er en kassebom og teleskoperingen sker ved hjælp af hydraulik. Teleskopbomkraner kræver mindre råderum både under arbejde og under transport og er derfor mest anvendt til rene kranopgaver. Til gengæld har de normalt et højere beliggende tyngdepunkt, hvorfor de er mere vindfølsomme. Autokraner er mobilkraner på gummihjul.